Det varierede naturområde sydøst for Billund er fantastisk at vandre i. Her i foråret 2025 er der opsat testskilte i området, så du kan prøve at vandre på en ny og langt mere fleksibel måde:

De rekreative strækninger er bundet sammen med nummererede knudepunkter, og ved hvert punkt kan du frit vælge retning – både hjemmefra og undervejs. 

Et tilsvarende knudepunkts-netværk til cyklister er så småt ved at blive rullet ud i hele landet.

Find dit startsted på kortet og vælg det nærmeste knudepunkt som udgangspunkt for din tur. Derfra vælger du den næste knudepunkt, du vil gå til – og fortsætter derfra videre til den næste.

På den måde kan du nemt sammensætte din egen rute, helt efter dine ønsker: Hvor langt vil du gå? Hvad vil du opleve undervejs?

Du kan følge numrene på skiltene ude i landskabet – og dem på kortet her.

Vi håber, du får en god tur!

Vi har brug for kvalificeret hjælp

Hvis du holder af at opleve naturen til fods, håber vi, at du vil teste ”Vandrenet” og give os feedback – deadline er 15. september 2025. Dermed kan vi sikre, at det landsdækkende netværk får så høj kvalitet som muligt.